Tanker om fysikfagets fremtid
Nedenfor vil jeg gerne give min mening til kende indenfor nogle områder, som jeg finder det vigtigt at ændre på i forbindelse med fysikfagets fremtid.
Dette sker på opfordring af fagkonsulent Carsten Claussen og Fysiklærerforeningsformand Gert Hansen.
Fagets stilling:
Der er jo velkendt, at fysikfagets tiltrækning på eleverne er gået ned gennem de sidste 10-15 år.
Jeg vil dog gerne fastslå, at det ikke skal lede til paniske løsninger, som kun gør ondt værre!
Vi må erkende, at fysik er et grundlæggende fag for hele fagkredsen: naturvidenskab, teknik og sundhedsvidenskab. Der er bare ikke så mange, som pt. direkte ser mulighederne i uddannelse og job indenfor faget fysik. Men faget er et seriøst grundlag for andre moderne områder såsom IT, bioteknologi og nanoteknologi.
Derfor skal faget fastholdes som et obligatorisk fag for matematikere. Men omvendt skal der tillades plads for de elever, som er specielt interesseret i faget - dvs. vælger det på højt niveau. Det er en forkert tankegang at ændre radikalt på højt niveau for at tiltrække nye typer. I stedet vil man frastøde de særligt interesserede!
Elever vælger nu om dage meget efter det selvudviklende, eller mere barsk sagt det navlebeskuende. Altså kan eleven føle med faget, og bruge det til at forstå sin egen rolle i samfundet? Fag må for mange ikke være svært, og det skal for guds skyld være sjovt. Det kan fysik simpelthen ikke leve op til!
Frihed til lærer og elever:
Allervigtigt for faget er: frihed til lærere og elever, væk med snærende bånd mht. projekter, øvelser osv. og timetælleri i pensumopgivelser.
Glæde ved faget smitter, hvorimod en masse regler kører folk trætte.
Ekesempelvis skal der i forbindelse med pensumopgivelser udføres et større tællearbejde, som har til formål at kontrollere læreren. Kontrollen bør overlades til rektor. Indberetningen bør focusere på eleven retssikkerhed ved eksamen.
Ligeledes bør det være op til læreren og holdet at blive enige om fordelingen mellem teori, øvelser, projekter, virksomhedsbesøg etc.
Pga. det lille antal elever, som vælger fysik på højt niveau, går der flere år mellem at en lærer har et sådant hold. Derfor skal læreren helst opleve faget som et spændende fag med mange frihedsgrader - og ikke huske det for alle de regler, som det er svært at leve op til.
Frigjort energi giver undervisningen et pift.
Kerneindhold:
Uanset mange bestræbelser på opblødning bør vi fastholde fagets kerne: det at tænke symbolsk og abstrakt, at forholde sig til matematiske modeller, og at forstå anvendelsen af teori i praktiske opfindelser, instrumenter, maskiner osv.
Disse grundlæggende værdier bør ikke erstattes af halvhjertede tværfaglige projekter, som ingen bliver glade for. Lad os fastholde kursen, og koncentrere os om at forbedre undervisningen.
Niveau:
Højt niveau i fysik bør starte allerede efter 1g. Dette praktiseres på de såkaldte pakkehold, hvor eleverne har valgt mat/fys-pakken eller mat/kem-pakken. Ellers er det meget svært at nå det ønskede slutniveau.
Ligeledes bør højt niveau forudsætte matematik på højt niveau. Det er ganske simpelthen spild af gode kræfter at lefle for den ene person, som kunne finde på af have fysik, men ikke matematik. Så kunne undervisningen anvende integralregning og differentialligninger uden at spilde tiden.
En 3. vigtig parameter kunne være, at forøge timetallet i 2g til 5 timer ligesom biologi og kemi på højt niveau. Det virker mærkeligt, at fysik skal nøjes med 3 timer, når de skriftlige fysikopgaver er blandt de sværeste ved studentereksamen.
Med kun 3 timer og gymnasiernes hang til dobbelttimer/blokke er der store problemer med skriftligt arbejde i 2g. I hver anden uge samles holdet kun én gang om ugen. Det er for lidt, når eleverne skal aflevere opgaver, og have gamle opgaver retur.
Samarbejde med erhvervsliv:
Supervigtigt at få op at stå!
Langt den bedste måde at gøre vores elever opmærksom på jobmulighederne indenfor faget. Nu om dage ved eleverne jo ikke, hvad arbejdende folk med høj uddannelse egentlig laver. Det var meget lettere i gamle dage, hvor man kunne se arbejderne omkring en selv: købmand, skomager, tømrer, cykelsmed, landbrugsmedhjælper etc. Hvad laver en ingeniør egentlig?
Men det er utroligt svært at banke et sådant samarbejde på plads. Virksomheder undslår sig ofte ud fra devisen, at de ikke har tid og kræfter til det. Den bør man imødegå ved at spørge, hvordan de forestiller sig at rekrutere personale i fremtiden, hvor der bliver kamp om de unge?
Erhvervslivet kan også tilføre realisme i undervisningen, og omtale af og arbejde med moderne udstyr og software.
Samarbejde med videregående uddannelser:
Samme høje prioritet som samarbejde med erhvervslivet.
Eleverne bør snuse til duften på universitetet mm. Så de kan fornemme, hvad det går ud på.
Også vigtigt at formidle nye uddannnelser til eleverne. I dette skoleår er det f.eks. kommet 2 tilbud om studier i nanoteknologi ved KU og ÅU, samt ingeniør i design og innovation ved DTU.
Undervisningsmaterialer:
Der har for nogle år siden været vældig gang i udviklingen af nye og aktuelle undervisningsmaterialer. Men de sidste år er der ikke sket så meget! Så dette punkt skal simpelthen opprioriteres.
Jeg savner grundbøger, som er smalle. Dvs. koncenterer sig om kernestoffet uden at brede sig overalt og sluge hele tiden. Så kunne der blive tid til at vælge!
Der mangler en vifte af spændende hæfter/emnebøger på 2-20 sider. Det kunne give undervisningen et pift. Emnerne skulle være aktuelle, og skulle kunne findes på web. I det hele taget bør Internettet opprioriteres.
Fagets notecentral bør overgå til rent elektronisk formidling. Lærere burde selv kunne downloade materialerne og artiklerne. Så skulle bestyreren blot indlægge den på web.
Jeg savner også et moderne modelværktøj på EDB. FPro er efterhånden forældet, og brugerfladen er for nørdet. Jeg har i min undervisning behov for noget, som koncenterer sig om graftegnng ud fra målepunkter, samt modelberegning ala radioaktiv henfald. Et sådant værktøj ville være en stor hjælp i den daglige undervisning, men sandelig også til skriftlig eksamen.
Som praktisk redskab bør der også laves en ny udgave af databogen på CD-rom. Der vil jeg gerne have en adskillelse mellem fysik og kemi delen. Og helt fri for de misforståede interaktive programmer, som ligger på den nuværende CD-rom. Lad os få et rent database-baseret opslagsværk, hvor vi kan finde konstanter, tabelværdier, målte data og formler for ikke-kerneområder af fysik. Og som er hurtig at søge på, kopiere fra, og som kan køre, når det hele er lagt over på harddisk (f.eks. skolens fællesdisk).
Dataopsamling & Internet:
Dataopsamling køre stadigvæk med de velprøvede Datalyse, FPro eller lommeregnerbaseret. Virkelighed er kommet videre. Nu gælder det opmærksomhed på netbaseret dataopsamling, virtuelle instrumenter og interaktive java-applets!
Moderne kommerciel software gør, at dataopsamling kan styres fra en browser placeret et andet sted i verdenen. Det skal vi delagtiggøre vores elever i.
Og interaktive applets kan illustrere og erstatte megen tavlegennemgang!
Selv arbejder jeg i dette skoleår så vidt muligt med netbaseret undervisning. Eleverne har via MatNat-projektet fået bærbare PC'er, så jeg laver løbende en hjemmeside med alt undervisningsmateriale, som ikke er lærebog. F.eks. øvelsesvejledninger, opgaveoversigt, links til nye uddannelser, samarbejde med erhvervsliv etc. Jeg udleverer aldrig papir til eleverne - de kan selv printe ud, hvis det er nødvendigt.
d. 22/4-2002
Steen Toft Jørgensen
Helsingør Gymnasium