Video via netværk


VideoLAN

Et fransk projekt VideoLAN er udviklet især under Linux, men fungerer nu også (delvist) under Windows.

VideoLAN giver mulighed for at streame video-filer i form af: MPEG-1, MPEG-2, MPEG-4, DivX samt DVD'er.
Streamingen kan ske i unicast eller multicast mode. Dvs. til 1 PC eller til mange PC'er.
Streamingen sker via UDP (altså netværkspakker uden tilbagemelding). Her anvendes IP-numrene, som er reserveret til multicast: 224.0.0.0 til 239.255.255.255. Protokollen er typisk TS (Transport Stream), hvor både lyd og video er integreret.
I moderne netværk vil switchene sørge for, at de PC'er, som skal modtage UDP-pakkerne, får dem - og det belaster en given netværksledning max. 1 gang!
Streaming af DVD kræver op til 9 Mb/s i båndbredde, så et 100 Mb/s netværk bliver ikke lagt ned.
VideoLAN er gratis software! På Windows-PC'er anvender man alene VLC (VideoLAN Client), som ultimo februar 2003 findes i en version 0.5.1. VLC anvendes både som server og client.
På Linux kan man bruge VLS (VideoLAN Server), og dermed f.eks. distribuere satellit-videoer live, og man kan anvende HTTP-streaming.

Jeg har afprøvet VLC på 3 netværk med følgende resultat:
Privat lokalnet: Fungerede glimrende med en DVD, som vises på 2 PC'er (Windows 2000), hvor den ene unicaster til den anden.
Administrativt netværk på ACU, Hillerød: Multicast fra en PC (Windows Me) til 2 andre PC'er (Windows XP) fungerede fint med en MPEG-fil.
Helsingør Gymnasiums undervisningsnet: Multicast virkede ikke med en MPEG-fil. Der kom aldrig nogen video frem, kun rammen. PC'erne kører Windows 98.

Nærmere omtale af produktet og download sker på projektets hjemmeside: www.videolan.org