Samarbejde med erhvervslivet i Frederiksborg Amt
2 FYS, Helsingør Gymnasium
Partnere
- Der indgås et udvidet samarbejde med National Instruments.
Firmaet er verdensførende indenfor software (med tilhørende hardware) til dataopsamling og efterfølgende databehandling og fremvisning. Hovedproduktet er LabVIEW - grafisk baseret software. Softwaren til Lego Robolab (Mindstorm) er lavet af National Instruments - designet er typisk for LabVIEW.
Hovedsædet er beliggende i Austin, Texas, USA. Den danske afdeling ligger i Forskningscentret i Hørsholm. Hovedparten af de ansatte er ingeniører.
Efter aftale med direktør Gert Nilsson kan 2FYS komme på virksomhedsbesøg og få gæstelærer ud på gymnasiet.
- Der indgås endvidere en aftale med firmaet Leonhard Research, som ligeledes er beliggende i Forskningscentret i Hørsholm.
Firmaet er startet af den danske ingeniør Frank Leonhard, og fik i 1999 tilført fondsmidler, som har muliggjort en ekspansion til 15 ansatte. Forskningsområdet er lyd, transientanalyse og talegenkendelse, hvor Leonhard Research har 5 verdenspatenter.
Produktet Harmoni™ er udviklet i LabVIEW. De store patenterede udregninger er dog implementeret i programmeringssproget C++.
Det er aftalt med Thomas Kyhn, manager Sound & Vibration, at han gerne stiller sig til rådighed som gæstelærer på gymnasiet.
- (Eventuelt inddrages COM-centret på DTU som ekskursionmål).