1vfy Fysik, 2007-2008, Helsingør Gymnasium, SJ



Aktuelle jubilæer i 2007 indenfor teknik


Sputnik 50 år (4. oktober 2007):

Sovjetunionen opsendte verdens første satellit "Sputnik 1" i bane om jorden d. 4. oktober 2007.
Den kredsede i 3 måneder før den brændte op i atmosfæren. Inden da opsendtes "Sputnik 2" med en hund ombord.
USA fik travlt med at komme efter russerne i rumkapløbet - det var jo under den kolde krig.
I 1963 proklamerede præsident Kennedy, at USA ville landsætte et menneske på månen inden årtiets udløb. Det lykkedes som bekendt i 1969.

NB: DR2 har temalørdag om Sputnik d. 6/10-2007 kl. 20


DASK 50 år (29. september 2007):

DASK (Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator) er Danmarks første computer, som d. 29. september 2007 kørte sit første program fejlfrit. Maskinen kaldtes en 'matematikmaskine' eller en 'elektronhjerne'.
DASK havde 5 kB RAM og 40 kB tromlelager. Tastatur, mus og skærm var endnu ukendt, så programmering skete via en papirstrimmel med huller i (såkaldt hulstrimmel).
Folketingsvalget i 1960 var det første, hvor en computer (DASK) lavede prognoser.
DASK fyldte spisestuen i en villa, og i kælderen måtte der placeres bærende stolper, da DASK vejede 3,5 tons. Kælderen rummede også vandkølingen.
DASK blev håndbygget i Danmark, finansieret af 900.000 kr. fra Marshall-hjælpen fra USA.
Teknisk Museum i Helsingør har bevaret 1/3 af DASK, og viser en særudstilling om DASK fra d. 30. september 2007 til august 2008.



Mobiltelefoni 25 år i Danmark
I 1982 åbnede NMT-nettet i Danmark, så mobiltelefoni blev muligt. Senere kom GSM-nettet, og nu 3G-nettet. SMS blev introduceret i 1992.
Den første mobiltelefon Stornomatic 900 vejede 11,5 kg og kostede en formue. Første håndholdte mobiltelefon Mobira Cityman 900 kom på markedet i 1987 - altså for 20 år siden.
Post & Tele Museet i København har en særudstilling om mobiltelefoni. Kan ses fra d. 28. august 2007 til d. 14. januar 2008.