Temaøvelser Om temaøvelserne: om-tema.pdf ![]() Grupper til temaøvelser: grupper.pdf ![]() Maple Cloud til udveksling af filer God ide til gruppearbejdet! |
Temaøvelse 1 (Markov-processer)![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Induktions-bevis: ![]() ![]() Maple-kommando: blok-mx.mw ![]() ![]() |
Temaøvelse 2 (Skalainvarians af flodsystemer)![]() ![]() Vedr. Google Earth: "Water body outlines" hedder på dansk "Vandløb" (ligger under "Mere" i "Lag")! ![]() "PowerFit" fra Statistic-pakken kan anvendes. "PowReg" fra Gym-pakken kan anvendes. "LinReg" fra Gym-pakken kan anvendes efter en transformation af dataene: brug ln~ på listerne. Læs om brugen af ~ i Maple ![]() |
Temaøvelse 3 (Nedbrydning af pesticider) Kilde: Baggrundsartiklen kan hentes via DTU bibliotek: findit.dtu.dk/en/catalog/6279575 "Determination of soil biodegradation half-lives from simulation testing under aerobic laboratory conditions - A kinetic model approach". Compartment model: Opstilling af differentialligningssystemet er en generel metode, kendt under navnet "compartment model", som er en god illustration til at opstille differentialligningerne ud fra ændringer af stofmængderne. Ændringerne findes simpelthen som +input og -output! Man tegner kasser (stofmængder) og pile (input/output). Internet-inspirationskilder: Google billedsøgning på "compartment model" ![]() ![]() Compartment models ![]() Successiv løsning: Differentialligningssystemet er sådan opbygget, at det kan løses én differentialligning ad gangen! Koblingen er således ikke alvorlig. Her er successiv løsning et alternativ til teorien om systemmatricer og egenværdier til løsning af systemet. Metode: 1. ligning løses mht. P(t). P(t)-løsningen indsættes i ligning 2, som så kan løses mht. M(t). Løsningerne for P(t) og M(t) indsættes i ligning 3, som løses mht. N(t). Løsningen for M(t) indsættes i ligning 4, som løses mht. V(t). Pga. systemets natur vil alle løsningerne bestå af eksponentialfunktioner, og de mange konstanter kPM, kPN, kMN, kMV vil indgå. Numerisk løsning: Overskriften i opgave 2 er "numerisk løsning". Det er misvisende! Numerisk løsning af et differentialligningssystem vil sige, at man løser det tilnærmet med numeriske metoder, f.eks. Runge-Kutta. ![]() Det er nødvendigt, når systemet ikke kan løses analytisk, dvs. eksakt. Eksempel på differentialligningssystem, som skal løses numerisk, er SIR-modellen for udbredelse af epidemi. Løsningen med dsolve tilføjes parametren "numeric", og plotning sker med "odeplot": sirmodel.mw ![]() ![]() Middelværdi og amplitude: Hvordan beregner man den asymptotiske middelværdi og amplitude af en svingning? limit.mw ![]() ![]() Formel for amplituden af a·cos(x)+b·sin(x): amplitud.mw ![]() ![]() |
Temaøvelse 4 (Snowball Earth) Kilde: Baggrundsartiklen kan hentes via DTU bibliotek: findit.dtu.dk/en/catalog/56948740 "Snowball Earth", Scientific American, år 2000, vol 282, side 68-75. ![]() "The global energy balance": www.geo.utexas.edu/ courses/387H/Lectures/chap2.pdf ![]() |
Temaøvelse 5 (Skovbrand)![]() eBogen fylder 11.4 MB, artiklen står side 51-62. Artiklen er skrevet af professor Steen Markvorsen, DTU Compute. Artikel af G. D. Richards: "An Elliptical Growth Model of Forest Fire Fronts and its Numerical Solution", International Journal for Numerical Methods in Engineering, Vol. 30, 1163–1179 (1990): findit.dtu.dk/en/catalog/164954377 Artikel af Jan Glasa & Ladislav Halada: "On elliptical model for forest fire spread modeling and simulation", Mathematics and Computers in Simulation 78 (2008), s.76–88: findit.dtu.dk/en/catalog/6717409 ![]() ![]() ![]() |