Maple fejl ved loading af MW-fil


Ved åbning af min MW-fil med min løsning til eksamenssættet E22 på DTU Matematik 1 måtte jeg konstatere,
at filen ikke kunne indlæses fuldstændigt!

Maple 2022.2 meddelte under indlæsningen, at filen var "corrupt"!
Kun løsning på opgave 1, 2 og 3 blev indlæst, intet af opgave 4! Min PDF-udgave fra tidligere var OK.
Hvordan filen er blevet fejlbehæftet har jeg ingen ide om.


Jeg forsøgte at redde situationen, og fik genskabt opgave 4.

Min metode (kort):

Maple stopper bare, og viser ikke HVOR der er noget galt med filen.
Men en MW-fil er faktisk en XML-fil. Ved blot at ændre fileextension fra MW til XML fik jeg mulighed for at finde ud af, HVOR indlæsningen stoppede.
Filen åbnes i browseren.
For at kunne ændre i filen, så den kan anvendes i Maple, blev fileextension ændret igen fra XML til TXT.
Nu kan filen åbnes i Notepad (Notesblok).
En søgning på stedet hvor fejlen forekom gav mulighed for at slette nogle linjer i filen.
Filen blev så gemt igen. Derefter blev fileextension ændret fra TXT til MW.
Nu kunne filen indlæses i Maple. Evt. småting, som forsvandt, kan let indskrives.

MW → XML → TXT → MW

Læs nærmere om min metode: genskabt.pdf

Prøv selv!

Filen med fejl i ved indlæsning: e2022all.mw   e2022all.pdf   e2022all.xml   e2022all.txt

Filen reddet: e2022all-fixed.txt   e2022all-fixed.mw   e2022all-fixed.pdf

Fejlen ved indlæsning i Maple: error1.png   error2.png

Fejlen ved indlæsning af XML-filen i browseren: error3.png

Linjerne i TXT-filen, som jeg slettede: error4.png